Hvor meget skal der gemmes/tages med hjem til opbevaring på
museerne ved udgravninger af jernudvindingsovne ? Kan man overhovedet sætte
nogle fornuftige kriterier op? Spørgsmålet opstod, da min chef forleden kom ind og spurgte hvor
meget der, - efter en større udgravning af jernudvindingsovne - egentligt skulle gemmes? Slagger og
jordprøver var nemlig efterhånden begyndte af hobe sig op. Jeg måtte være ham
svar skyldig – for hvad skal egentlig gemmes? Selvfølgelig bør der udtages en
prøve til metallurgiske undersøgelser, og en jordprøve til makrofossilanalyser,
men når disse er taget ud af materialet, hvor meget skal der så opmagasineres
til fremtidig forskning? Personligt
synes jeg naturligvis, at det hele skal gemmes, men jeg kan samtidig godt se,
at det kommer til at fylde rigtig rigtig meget, hvis alt skal på magasin. På
den anden side vil det også være enormt ærgerligt, hvis man om nogle år finder
nye måder at analysere slagge på og man så ikke har noget ældre materiale, man
kan omtolke. Det er jo i bund og grund unikt forskningsmateriale, der er
indsamlet! Samtidigt er det for mit vedkommende vanskeligt at vurdere hvilke
slaggestykker, der ved en provisorisk gennemgang af slaggematerialet vil være
de rigtige at udtage til gemmerne. Samme
problem som man i øvrigt støder på, når der skal udtages prøver…
Hvad gør I andre? Og hvorfor? Alle bud modtages med glæde!
Venlig hilsen
André
Ingen kommentarer:
Send en kommentar