Publikationen af Smedes rum II og III går langsomt - men sikkert - fremad.

Vi mangler et par artikler, men de fleste fagfællebedømmelser er i hus, og flere forfattere har også sendt deres rettede artikler tilbage.

Vi satser på, at fagfællebedømmelsensdelen er overstået ved juletid, og at vi kan gå i gang med at redigere i løbet af januar.

Peter Mik og Xenia

Råstoffer, affald og anlæg: hvad ved vi om jernudvinding på den sjællandske ø-gruppe?

Indtryk fra workshop på Københavns Universitet 2. november 2012

Råstoffer, affald og anlæg: hvad ved vi om jernudvinding på den sjællandske ø-gruppe? 

 

 

 

Workshoppens formål var - gennem udveksling af viden og erfaring - at få overblik og gøre status inden for et afgrænset geografisk område. Grundlaget er en forudgående research, som nogle museer allerede blev præsenteret for i 2009, da Smedens Rum stillede spørgsmål som: Er museet stødt på områder med naturligt forekommende myremalm? Er forekomsterne centreret i bestemte landskaber? Er der foretaget analyser af myremalm, slagger eller af jerngenstande i museets område?

På workshoppen var der sat tid af til at se på slagger og myremalm.
 

 

Program

10:15 Henriette Lyngstrøm, Smedens Rum: Velkomst

10:30 Helle Serup, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum: Trækulssvidning
11:00 Nicolai Bentsen, cand.scient.: Når myremalm gendannes
 
12:30 Trine Borake, Sydvestsjællands Museum
12:45 Ida Bull & Rasmus Christensen, Københavns Universitet
13:00 Kjartan Langsted, Gilleleje Museum
 
14:15 Mette Palm, Hørsholm Museum
14:30 Susan Pallesen, Kroppedal Museum
14:45 Niels Wickman, Holbæk Museum
15:00 Kasper Wurr Stjernqvist, Næstved Museum
15:15 Katrine Kølle Hansen, Museum Lolland-Falster

 15:30 Afslutning og nye perspektiver

 

 

Anlæg med slagger og brændt ler i Åkilde ved Ågerup

Det rektangulære anlæg med slagger. Det er kantet med brændt ler (ca. 2,3 x 0,9)

Kanten af brændt ler

Anlægget fundet nær den meget lange palisade ved Ledøje/Ågerup



Kroppedal Museum udgraver i oktober et spændende anlæg med slagger fra jernhåndtering og med brændt ler, hvoraf dele kan optages som "klodser". Anlægget er fundet tæt på Stuvehøj nær Ledøje og Ågerup og der er naturlige forekomster af (mørk) myremalm tæt ved.

Gruben i Stude -

Så er BA-projektet om den store grube i Stude begyndt. Ida og Rasmus arbejder med slaggerne i laboratoriet på SAXO-instituttet og ser frem til at fortælle om de foreløbige resultater på workshoppen den 2. november.

Hjemmesiden opdateret!

Så er hjemmesiden opdateret efter vores sommer-pause. Læg mærke til, at vi nu har fået knyttet et par BA-projekt-skrivende studerende til: Ida og Rasmus. De arbejder med anlægget fra Sydvestsjællandsmuseum. Se også de to nye artikler, der er kommet link til.
Næste opdatering er 1. september hvor vi håber at have nyt om efterårets to seminarer!

Rust, Regeneration and Romance: Iron and Steel Landscapes and Cultures

International Conference Announcement and Call for Papers

Ironbridge International Institute for Cultural Heritage, University of Birmingham and The Ironbridge Gorge Museum Trust

Rust, Regeneration and Romance: Iron and Steel Landscapes and Cultures

10-14 July 2013, Ironbridge, UK

For centuries iron and steel have been the fundamental building blocks of modernity. These metals and the technologies, societies and cultures surrounding them have revolutionised the lives of billions of people. From the earliest functional usage of iron in domestic life, to decorative cast iron, from weapons to knives and forks and from the use of high tensile steels in buildings around the world to the stainless steels of space exploration, the transformative power of iron and steel is undeniable. This capacity to transform extends to the landscapes and cultures which have themselves been transformed through the mining, production, processing and consumption of iron and steel. As China and India race to modernise their economies with imported iron and steel, many cities across Europe and North America are still struggling with the decline in production and manufacture. In many parts of Europe former centres of iron and steel production have undergone regeneration and now form part of the tourism economy. Rust has gained currency as part of industrial heritage. Still, in many parts of the developing world, ideas of heritage lie very much in the future, as communities continue to work in the mining of iron ore and the production and fabrication of steel.

This conference seeks to engage in an open multi-disciplinary analysis of iron and steel landscapes and cultures, from the ancient to the modern. It looks toward the legacies of both production and consumption and how these metals have influenced all aspects of social life. We wish to explore the relationships that communities, regions, nations share with iron and steel through its functional use, creative and artistic use and its symbolic use. Indicative questions the conference will address are: How are economies and societies transformed by the extraction and processing of iron? How does the environmental impact and legacy of iron and steel sites shape social and political life? How do governments and communities deal with both the expansion and decline of the iron and steel industries? What are the forms and formats of regeneration for iron and steel landscapes and communities?  To what extent are global communities connected through iron and steel, economically and culturally? How have the landscapes and cultures of iron and steel found expression through various art forms? How are these landscapes managed and understood?

The conference welcomes academics from the widest range of disciplines and wishes to act as a forum for exchange between the sciences, social sciences and the humanities. The conference will draw from anthropology, archaeology, art history, architecture, engineering, ethnology, heritage studies, history, geography, landscape studies, linguistics, metallurgy, museum studies, sociology, tourism studies etc. The conference will take place at the Ironbridge Gorge World Heritage Site.

Indicative themes of interest to the conference include:

 •            Understanding iron and steel landscapes – historic and contemporary perspectives

•             Human – technology relationships

•             Challenges in the presentation and interpretation of iron and steel heritage

•             Touring and tourism in iron and steel landscapes

•             Histories and ethnographies of iron and steel communities - labour relations and working environments

•             Architectural tropes surrounding mining and fabrication

•             Representations of iron and steel cultures in the ‘popular’ media

•             The ‘cultural industries’ (arts, sport, tourism, etc.) in the regeneration of iron and steel communities

•             Languages of steel cities – dialects and territories

•             Symbolic economies of iron and steel - iconography, art and design

Abstracts of 300 words with a clear title should be sent as soon as possible but no later than January 31st 2013 to ironbridge@contacts.bham.ac.uk<mailto:ironbridge@contacts.bham.ac.uk>.

Please be sure to include your full contact details.

Information will be updated on the website http://ironandsteel2013.wordpress.com/.

Kassation af jernudvindingsmateriale efter endt udgravning?

Hvor meget skal der gemmes/tages med hjem til opbevaring på museerne ved udgravninger af jernudvindingsovne ? Kan man overhovedet sætte nogle fornuftige kriterier op? Spørgsmålet opstod, da  min chef forleden kom ind og spurgte hvor meget der, - efter en større udgravning af jernudvindingsovne -  egentligt skulle gemmes? Slagger og jordprøver var nemlig efterhånden begyndte af hobe sig op. Jeg måtte være ham svar skyldig – for hvad skal egentlig gemmes? Selvfølgelig bør der udtages en prøve til metallurgiske undersøgelser, og en jordprøve til makrofossilanalyser, men når disse er taget ud af materialet, hvor meget skal der så opmagasineres til fremtidig forskning?  Personligt synes jeg naturligvis, at det hele skal gemmes, men jeg kan samtidig godt se, at det kommer til at fylde rigtig rigtig meget, hvis alt skal på magasin. På den anden side vil det også være enormt ærgerligt, hvis man om nogle år finder nye måder at analysere slagge på og man så ikke har noget ældre materiale, man kan omtolke. Det er jo i bund og grund unikt forskningsmateriale, der er indsamlet! Samtidigt er det for mit vedkommende vanskeligt at vurdere hvilke slaggestykker, der ved en provisorisk gennemgang af slaggematerialet vil være de rigtige at udtage til gemmerne.  Samme problem som man i øvrigt støder på, når der skal udtages prøver…

Hvad gør I andre? Og hvorfor? Alle bud modtages med glæde!

Venlig hilsen

André

Bundslagge - hvad er det?

"Bundslagge" fra en af jernudvindingsovnene på Blaksmarkvej
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggen" set nedefra, magneten er 20 cm
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggens" brudflade
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggens" brudflade tæt på
Foto: M. Nielsen

Nyt fund af jernudvindingsovne - Blaksmarkvej

Indtryk fra en udgravning af ca. 30 slaggegrubeovne på Blaksmarkvej, 7 km nord for Varde. Her har Varde Museum ved et lykkeligt tilfælde fundet ca. 30 - ganske forskellige - bunde af slaggegrubeovne forud for anlæggelsen af en cykelsti. Ovnene er formodentligt bygget tæt på det sted, hvor man hentede myremalmen. Ved udgravningen lægger man stor vægt på - om muligt - at iagttage tegn på procesforløbet, der dannede de store slagger. Museet har i den forbindelse blandt andet lagt mærke til, at den største slagge i mange af ovnene ligger mod vest (er det mon fordi, at de er drevet uden brug af bælge?) Udgravningen varer frem til og med den 9. juli. Alle fotos: M.Nielsen.

Forsøg med smedning i myremalmsjern, Lejre 1992-2010

Jokum Lind Jensen forbereder myremalmsjernet til 2009/1

Efter jeg (Henriette Lyngstrøm) har afleveret manuskriptet til bogen om Robert Thomsen og hans arbejde med udvinding og smedning af myremalmsjern er jeg begyndt at skrive mine egne forsøg fra Lejre 1992-2010 sammen.
I løbet af årene er der smedet 61 genstande, hvor jeg har fulgt jernet i de allerfleste - fra myremalmen blev gravet/vippet op af jorden, mens den blev ristet, udvundet til jern, banket sammen og smedet ud som kopier af knive, nåle, stigbøjler og fiskekroge fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. I 2009 blev jernet trukket. Og trådene bøjet til ringbrynjeringe.
Her er en oversigt.

Kniv smedet i smedeteknik IV,
forlæg for 1992/2 og /3

 Forsøg HAF 05/92 smede: Arne Jouttijärvi og Søren Mainz. Trækul.
1992/1 Kniv, smedeteknik type I, som registreret i FRM S7x90 Birkely
1992/2 Kniv, smedeteknik type IV, som registreret i BMR 1399x1546 Nordre Gødbygård
1992/3 Kniv, smedeteknik type IV, som registreret i BMR 1399x1546 Nordre Gødbygård
1992/4 Kniv, smedeteknik type V, som registreret i VHM 1951-80 Vogn grav 14
1992/5 Kniv, smedeteknik type II, som registreret i LMR 11563x137 Kaagaarden grav CA

De seks forskellige smedeteknikker, der er registreret i
danske jernknive fra jernalder og vikingetid

Forsøg HAF 51/93 smed: Jens Christiansen. Stenkul
1993/1 Kniv, NM C 5280B Kobbeaa grav 3
1993/2 Kniv, NM C 6622 Glasergaard grav 3
1993/3 Kniv, NM C5280A Kobbeaa grav 3
1993/4 Kniv, NM C 2315 Bækkegaard grav 2
1993/5 Kniv, NM C 5919 Lousgaard grav 22 (lille)
1993/6 Kniv, NM C 5918 Lousgaard grav 22 (stor)
1993/7 Kniv, NM C 3224 Bækkegaard grav 8
1993/8 Kniv, SØL 350Cx212-8 og -13 Rytterkær grav 212

1993/5 og /6 kopier af knivene fra Lousgaard grav 22

Forsøg HAF 46/94 smed: Jens Christiansen. Stenkul.
1994/1 Halvmåneformet kniv, VKM j.nr. 1984/415, Erritsø kniv 1
1994/2 Halvmåneformet kniv, VKM j.nr. 1984/415, Erritsø
1994/3 Halvmåneformet kniv, VHM 152/77 Vogn
1994/4 Halvmåneformet kniv, VHM 15031 Baggesvogn Mark
1994/5 Kniv, SKJ 175x77 Lønhøjgårdsvej
1994/6 Kniv, SKJ 175x212 Lønhøjgårdsvej
1994/7 Kniv, VHM 1993-199x63 Idskov
1994/8 Skaftlapkniv, Vogn VHM 1951-80
1994/9 Kniv, NM C 30125 Lejre grav 994/øverst
1994/10 Kniv, LMR 11563x137 Kaagaarden grav CA
1994/11 Stigbøjle, MSS 1704 Ketting grav X


1994/2 kopi af VKM j.nr. 1984/415, Erritsø

1994/12 Stigbøjle, MSS 1704 Ketting grav X

Forsøg HAF 30/98 smed: Aron Hvid. Trækul.
1998/1 Kniv, KHM 135/69 – 0135/69 pr/grav nq 5887e Vendehøj
1998/2 Kniv, KHM 135/69 – 0135/69 aax/grav aaq Vendehøj
1998/3 Halvmåneformet kniv, NM C 26194 Farre grav 6
1998/4 Kniv, NM C 26193 Farre grav 6

Forsøg HAF 12/00 smed: Jens Christiansen. Trækul.
2000/1 Kniv, 22 g
2000/2 Kniv, 12 g



2000/2 Lille hjørneskaftkniv på 12 g

Forsøg HAF 09/02 smed: Aron Hvid. Trækul
2002/1 Nål med ringformet hoved Schwissel (Behrends 1968: Abb. 17:89 &amp; Beilage 4)
2002/2 Nål med spadeformet hoved Schwissel (Behrends 1968: Abb. 17:84 &amp; Beilage 4)
2002/3 Nål med oprullet hoved og kort svanehals smedet som Aare grav 65 (Becker 1961)
2002/4 Nål med ringformet hoved og svanehals Aare grav 52 (Becker 1961).
2002/5 Nål med lille ringformet hoved og lavtsiddende svanehals Aare grav 49 (Becker 1961)
2002/6 Nål med oprullet hoved og højtsiddende svanehals Grarup, høj 6, grav B (Becker 1961)
2002/7 Nål Ris (Becker 1961)
2002/8 Nål med øje Måde (Jørgensen 1978)
2002/9 Nål med øje (Müller 133)
2002/10 Nål med ringformet hoved fra Vejle-egnen (Jensen 1997: fig. 88)
2002/11 Nål med pladeformet hoved Vandet skole grav 7
2002/12 Fiskekrog, Århus Søndervold ABM

2008/8 Kopi af NM C 6732 Dusihøj

Forsøg HAF 17/08, smede: Aron Hvid og Jokum Lind Jensen. Trækul 2008/1 Kniv, SKJ 175x75, A15 2 Lønhøjgårdsvej


2008/2 Kniv, hjørneskaftkniv
2008/3 Kniv, SKJ 175x60 fra A18 Lønhøjgårdsvej
2008/4 Kniv, SKJ 175 fra A 80 Lønhøjgårdsvej
2008/5 Kniv, SKJ 175x122 fra A79 Lønhøjgårdsvej
2008/6 Kniv, SKJ 175x513 Lønhøjgårdsvej
2008/7 Kniv, SKJ 175x513 fra A218 Lønhøjgårdsvej
2008/8 Kniv, NM C6732 Dusihøj
2008/9 Fiskekrog,
2008/10 Kniv, Rebild NM C 26995
2008/11 Kniv, Lønhøjgårdsvej SKJ 175x331
2008/12 Nål med oprullet hovede
2008/13 Kniv, Raskmølle-Eistrup NM C19937

Roar H. Clod trækker tråd af myremalmsjern - 2009/1

Forsøg HAFF 04/09 smede: Jokum Lind Jensen og Roar Helweg Clod. Trækul
2009/1 Brynjeringe, Thorsbjerg NM 19503
2009/2 Brynjeringe, Hedegård HOM 151x1954

Forsøg HAFF 14/10 smed: Markus Hvass. Trækul.
2010/1 Barre, 243 g
2010/2 Saks, Rosenholmvej HEM 2235x6
2010/3 Kniv, NM C 22010 Gamst

Smedens Rum: Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor a...

Smedens Rum: Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor a...: Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor arbejdet med Arkæologiske Skrifter 11, der er arbejdsrapporten fra semineret Smedens Rum I...

Og der er også godt nyt om Smedens Rum 2 og 3... vi mangler kun få artikler og flere er endda sendt til fagfællebedømmelse

Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor arbejdet med Arkæologiske Skrifter 11, der er arbejdsrapporten fra semineret Smedens Rum IV, går godt.

Morten Ravn er i gang med at få illustrationer og tekst til at passe sammen og derefter sendes det hele til Birger Storgaard, der vil læse slutkorrektur på den. Takket være jeres flittige køb af T-shirts - kombineret med et overskud på seminaret - vil vi kunne sætte en produktion i gang til august/september.

Her har I en oversigt over indholdet. Glæd jer til at læse om:

Morten Ravn: Maritime praksisfællesskaber - skabelse af produktionsmåder

Xenia Pauli Jensen: Fra landsbysmed til storproducent - fra lokal til over-regional våbenproduktion i romersk jernalder

Esben Klinker Hansen: Brobyværk Våbenfabrik - Teknologi, fremstillingsprocesser og effektivitet i 1600-tallets danske våbenproduktion

Bernt Rundberget: Østnorsk jernutvinning i sen vikingtid og middelalder - særegen metode og kontrollert overskudd

Jannie Holm Larsen: Ovnskakten - om jernhåndværket og produktionen på Johnsgaard og Hessel

Mette Palm og Jakob Schlein Andersen: Jernudvinding til husbehov? Stumper af jernudvinding fra Niverød i Nordøstsjælland

André Bendix Matthissen: Variationer af jernudvindingsovne i Sønderjylland

Martin Winther Olesen: Hvornår starter dansk jernudvinding? Kulstof-14 dateringer af 13 midtjyske jernudvindingsovne fra ældre jernalder

Nyt fund af smedje fra Thorning



SIM 48/2009 Thorning

Fra smedjen

Grøften

Slagger fra grøften

Delvist hule

og massive.



På årsmødet den 29. maj viste museumsinspektør Peter Mohr Christensen fra Silkeborg Museum en række nye fund af pladser med jernhåndtering. Blandt dem var et spændende fund fra Thorning: en smedje i kombination med en jernudvindingsovn fra middelalderen. Læg mærke til slaggernes form og tværsnit. Det er vist ikke set bedre siden Vattrup!
Alle fotos: PMC, Silkeborg Museum

Indtryk fra årsmødet i Herning 29. maj 2012

Frokostpause -

tråde i landskabet.

med demonstration af

Jernudvindingsovn i solskin

glade mødedeltagere

og blomstrende rhododendron.

Nye billeder af jernudvindingsovnen i Stude

30. april 2012 - Ovnen er placeret i den ene del af en stor grube

30. april 2012 - Området i snit

Nyt fund af jernudvindingsovn på Sjælland

Sydvestsjællands Museum udgraver i disse dage en stor grube, resterne af jernudvidningsovnen ligger til højre
23. april 2012

Gruben indeholder keramik, knogler, skaktfragmenter og masser af slagger
23. april 2012

Status på publikationen af indlæggene på Smedens Rum IV seminaret - 14. marts 2012

Vi har modtaget alle indlæg i artikelform (undtagen Aage Frederiksens, der allerede er udgivet og lå i seminarmappen den 14. marts). Indlæggene er nu hos de anonyme fagfæller, der arbejder med deres bedømmelser. Forhåbentlig har vi (Morten & Henriette) dem tilbage 1. maj, hvorefter den endelige redaktion begynder.
Vi håber at kunne udgive alle bidrag i Arkæologiske Skrifter 11 i løbet af sommeren.

MØDE I SMEDENS RUM 29. maj 2012

Herning Museum den 29. maj 2011. Kl. 10 til 15.30

10:15 Velkomst, herunder en oversigt over Smedens Rums tidligere ”projekter”

(Martin Winther Olesen)

10:30 Førsteamanuensis Gitte Hansen fortæller om sit forskningsprojekt om middelalderens håndværkere i Bergen

11:00 Ida Demant: Titel følger, med efterfølgende besigtigelse af Hammerumpigen.

Cirka 12:00 Frokost

13:00 Nogle tanker fra Workshoppen

(Henriette Lyngstrøm)

13:45 Diskussion af og fastlæggelse af ”Smedens Rums” fremtidige organisation, personsammensætning, forankring, arbejdsramme etc.

Ca. 15.00 Formel konstituering.

(Henriette Lyngstrøm er villig til at fortsætte som formand)

Af hensyn til mad og detailplanlægning vil vi gerne have tilmeldingerne senest fredag den 25. maj til martin@herningmuseum.dk eller på telefon 22408402

Vi glæder os til at se Jer igen og til de altid spændende og hyggelige diskussioner

Henriette og Martin

Smedens Rum, hvem er vi?

DEN KONSTITUEREDE STYREGRUPPE

André Matthissen, Museum Sønderjylland
Esben K. Hansen, Horsens Museum
Henriette Lyngstrøm, Københavns Universitet (konstitueret som ansvarshavende)
Kamma Poulsen-Hansen, Sydvestjyske Museer
Lene Frandsen, Museet for Varde By og Omegn
Lone G. Thomsen, Københavns Universitet
Martin Winther Olesen, Herning Museum
Mette Palm, Hørsholm Egns Museum
Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård Museum
Xenia Pauli Jensen, Odsherreds Kulturhistoriske Museum

(en endelig styregruppe vil blive nedsat maj 2012)

Smedens Rum, hvad er det?

Smedens Rum blev stiftet på Herning Museum den 26. marts 2009, hvor vi var en kreds, der ønskede at udforske jernalderens håndværk på en ny måde. Det første år tog vi afsæt i jernhåndværket og begyndte en primær kildeindsamling af smedjer og spor efter smedning i Danmark. Vi arrangerede også temadage med feltarkæologisk indhold og etablerede diskussionsdage med studerende, museer og beslægtede organisationer.
I 2010 besluttede vi at afholde fire åbne seminarer, hvor vi ville prøve at sætte rammerne for en anderledes diskussion af håndværket og håndværkeren - helt uafhængigt af tid og materiale. Vi ville diskutere det fysiske rum hun arbejdede i, det materiale hun anvendte, det produkt hun fremstillede og den person hun var.