onsdag den 13. marts 2013

Smedens Rum, Herning Museum 13. marts 2013

I går blev det sjette seminar i Smedens Rum holdt på Herning Museum under titlen Jernudvinding og kulturhistorie. Der var indlæg af André Matthissen, Arne Jouttijärvi, Jørgen Elsøe Jensen, Henriette Lyngstrøm, Peter Mohr Christensen, Martin Winther Olesen, Arne Espelund, Jens Jørgen Olesen,
Michael Nissen, Mads Jylov og Karen Rysgaard. Det er planen at lægge de pdf'ede dias ud på hjemmesiden.

Også andre metaller end jern blev omtalt.
Her Jens Jørgen Olesen med et indlæg om stednavne med "guld" og myremalm

fredag den 1. marts 2013


Kunne alle i jernalderen blive en hæderlig udvinder?

Vi har haft en diskussion af hvem der stod for udvindingen i Fr. Jernalder på enkeltgårdene her i NØ Sjælland.

Kom der en ekspert forbi hvert år og hjalp til med at udvinde 2-3 kg. jern til det løbende forbrug på gården i årets løb – eller samledes man fra de nærmeste gårde, hvor den mest erfarne så styrede slagets gang?

Spørgsmålet er altså, om de fleste bønder i løbet af barndommen og ungdommen kunne nå at lære nok om processerne i ovnene (som jo ikke er så synlige som f.eks. smedning i en esse) til selv at kunne lave en udvinding på egen gård, når der var behov for det?


Mette Palm og Jakob Schlein Andersen

Hørsholm Egns Museum

Myremalm som farvestof?

Er der nogen som har erfaringer med anvendelse af ristet myremalm som pigment? Eller har set eksempler på det?

Søren Sørensen nævner muligheden i sin bog fra 2000 om Hørup (s. 51), hvor han har pulverformige myremalmsforekomster (men ingen tegn på jernudvinding). Jeg vil mene, at ristet myremalm vil være svært at male til et finkornet pulver pga. alle urenhederne i materialet. Derimod virker rødbrændt okker meget mere finkornet.

 

Mette Palm

Hørsholm Egns Museum