Kassation af jernudvindingsmateriale efter endt udgravning?

Hvor meget skal der gemmes/tages med hjem til opbevaring på museerne ved udgravninger af jernudvindingsovne ? Kan man overhovedet sætte nogle fornuftige kriterier op? Spørgsmålet opstod, da  min chef forleden kom ind og spurgte hvor meget der, - efter en større udgravning af jernudvindingsovne -  egentligt skulle gemmes? Slagger og jordprøver var nemlig efterhånden begyndte af hobe sig op. Jeg måtte være ham svar skyldig – for hvad skal egentlig gemmes? Selvfølgelig bør der udtages en prøve til metallurgiske undersøgelser, og en jordprøve til makrofossilanalyser, men når disse er taget ud af materialet, hvor meget skal der så opmagasineres til fremtidig forskning?  Personligt synes jeg naturligvis, at det hele skal gemmes, men jeg kan samtidig godt se, at det kommer til at fylde rigtig rigtig meget, hvis alt skal på magasin. På den anden side vil det også være enormt ærgerligt, hvis man om nogle år finder nye måder at analysere slagge på og man så ikke har noget ældre materiale, man kan omtolke. Det er jo i bund og grund unikt forskningsmateriale, der er indsamlet! Samtidigt er det for mit vedkommende vanskeligt at vurdere hvilke slaggestykker, der ved en provisorisk gennemgang af slaggematerialet vil være de rigtige at udtage til gemmerne.  Samme problem som man i øvrigt støder på, når der skal udtages prøver…

Hvad gør I andre? Og hvorfor? Alle bud modtages med glæde!

Venlig hilsen

André

Bundslagge - hvad er det?

"Bundslagge" fra en af jernudvindingsovnene på Blaksmarkvej
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggen" set nedefra, magneten er 20 cm
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggens" brudflade
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggens" brudflade tæt på
Foto: M. Nielsen

Nyt fund af jernudvindingsovne - Blaksmarkvej

Indtryk fra en udgravning af ca. 30 slaggegrubeovne på Blaksmarkvej, 7 km nord for Varde. Her har Varde Museum ved et lykkeligt tilfælde fundet ca. 30 - ganske forskellige - bunde af slaggegrubeovne forud for anlæggelsen af en cykelsti. Ovnene er formodentligt bygget tæt på det sted, hvor man hentede myremalmen. Ved udgravningen lægger man stor vægt på - om muligt - at iagttage tegn på procesforløbet, der dannede de store slagger. Museet har i den forbindelse blandt andet lagt mærke til, at den største slagge i mange af ovnene ligger mod vest (er det mon fordi, at de er drevet uden brug af bælge?) Udgravningen varer frem til og med den 9. juli. Alle fotos: M.Nielsen.

Forsøg med smedning i myremalmsjern, Lejre 1992-2010

Jokum Lind Jensen forbereder myremalmsjernet til 2009/1

Efter jeg (Henriette Lyngstrøm) har afleveret manuskriptet til bogen om Robert Thomsen og hans arbejde med udvinding og smedning af myremalmsjern er jeg begyndt at skrive mine egne forsøg fra Lejre 1992-2010 sammen.
I løbet af årene er der smedet 61 genstande, hvor jeg har fulgt jernet i de allerfleste - fra myremalmen blev gravet/vippet op af jorden, mens den blev ristet, udvundet til jern, banket sammen og smedet ud som kopier af knive, nåle, stigbøjler og fiskekroge fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. I 2009 blev jernet trukket. Og trådene bøjet til ringbrynjeringe.
Her er en oversigt.

Kniv smedet i smedeteknik IV,
forlæg for 1992/2 og /3

 Forsøg HAF 05/92 smede: Arne Jouttijärvi og Søren Mainz. Trækul.
1992/1 Kniv, smedeteknik type I, som registreret i FRM S7x90 Birkely
1992/2 Kniv, smedeteknik type IV, som registreret i BMR 1399x1546 Nordre Gødbygård
1992/3 Kniv, smedeteknik type IV, som registreret i BMR 1399x1546 Nordre Gødbygård
1992/4 Kniv, smedeteknik type V, som registreret i VHM 1951-80 Vogn grav 14
1992/5 Kniv, smedeteknik type II, som registreret i LMR 11563x137 Kaagaarden grav CA

De seks forskellige smedeteknikker, der er registreret i
danske jernknive fra jernalder og vikingetid

Forsøg HAF 51/93 smed: Jens Christiansen. Stenkul
1993/1 Kniv, NM C 5280B Kobbeaa grav 3
1993/2 Kniv, NM C 6622 Glasergaard grav 3
1993/3 Kniv, NM C5280A Kobbeaa grav 3
1993/4 Kniv, NM C 2315 Bækkegaard grav 2
1993/5 Kniv, NM C 5919 Lousgaard grav 22 (lille)
1993/6 Kniv, NM C 5918 Lousgaard grav 22 (stor)
1993/7 Kniv, NM C 3224 Bækkegaard grav 8
1993/8 Kniv, SØL 350Cx212-8 og -13 Rytterkær grav 212

1993/5 og /6 kopier af knivene fra Lousgaard grav 22

Forsøg HAF 46/94 smed: Jens Christiansen. Stenkul.
1994/1 Halvmåneformet kniv, VKM j.nr. 1984/415, Erritsø kniv 1
1994/2 Halvmåneformet kniv, VKM j.nr. 1984/415, Erritsø
1994/3 Halvmåneformet kniv, VHM 152/77 Vogn
1994/4 Halvmåneformet kniv, VHM 15031 Baggesvogn Mark
1994/5 Kniv, SKJ 175x77 Lønhøjgårdsvej
1994/6 Kniv, SKJ 175x212 Lønhøjgårdsvej
1994/7 Kniv, VHM 1993-199x63 Idskov
1994/8 Skaftlapkniv, Vogn VHM 1951-80
1994/9 Kniv, NM C 30125 Lejre grav 994/øverst
1994/10 Kniv, LMR 11563x137 Kaagaarden grav CA
1994/11 Stigbøjle, MSS 1704 Ketting grav X


1994/2 kopi af VKM j.nr. 1984/415, Erritsø

1994/12 Stigbøjle, MSS 1704 Ketting grav X

Forsøg HAF 30/98 smed: Aron Hvid. Trækul.
1998/1 Kniv, KHM 135/69 – 0135/69 pr/grav nq 5887e Vendehøj
1998/2 Kniv, KHM 135/69 – 0135/69 aax/grav aaq Vendehøj
1998/3 Halvmåneformet kniv, NM C 26194 Farre grav 6
1998/4 Kniv, NM C 26193 Farre grav 6

Forsøg HAF 12/00 smed: Jens Christiansen. Trækul.
2000/1 Kniv, 22 g
2000/2 Kniv, 12 g



2000/2 Lille hjørneskaftkniv på 12 g

Forsøg HAF 09/02 smed: Aron Hvid. Trækul
2002/1 Nål med ringformet hoved Schwissel (Behrends 1968: Abb. 17:89 & Beilage 4)
2002/2 Nål med spadeformet hoved Schwissel (Behrends 1968: Abb. 17:84 & Beilage 4)
2002/3 Nål med oprullet hoved og kort svanehals smedet som Aare grav 65 (Becker 1961)
2002/4 Nål med ringformet hoved og svanehals Aare grav 52 (Becker 1961).
2002/5 Nål med lille ringformet hoved og lavtsiddende svanehals Aare grav 49 (Becker 1961)
2002/6 Nål med oprullet hoved og højtsiddende svanehals Grarup, høj 6, grav B (Becker 1961)
2002/7 Nål Ris (Becker 1961)
2002/8 Nål med øje Måde (Jørgensen 1978)
2002/9 Nål med øje (Müller 133)
2002/10 Nål med ringformet hoved fra Vejle-egnen (Jensen 1997: fig. 88)
2002/11 Nål med pladeformet hoved Vandet skole grav 7
2002/12 Fiskekrog, Århus Søndervold ABM

2008/8 Kopi af NM C 6732 Dusihøj

Forsøg HAF 17/08, smede: Aron Hvid og Jokum Lind Jensen. Trækul 2008/1 Kniv, SKJ 175x75, A15 2 Lønhøjgårdsvej


2008/2 Kniv, hjørneskaftkniv
2008/3 Kniv, SKJ 175x60 fra A18 Lønhøjgårdsvej
2008/4 Kniv, SKJ 175 fra A 80 Lønhøjgårdsvej
2008/5 Kniv, SKJ 175x122 fra A79 Lønhøjgårdsvej
2008/6 Kniv, SKJ 175x513 Lønhøjgårdsvej
2008/7 Kniv, SKJ 175x513 fra A218 Lønhøjgårdsvej
2008/8 Kniv, NM C6732 Dusihøj
2008/9 Fiskekrog,
2008/10 Kniv, Rebild NM C 26995
2008/11 Kniv, Lønhøjgårdsvej SKJ 175x331
2008/12 Nål med oprullet hovede
2008/13 Kniv, Raskmølle-Eistrup NM C19937

Roar H. Clod trækker tråd af myremalmsjern - 2009/1

Forsøg HAFF 04/09 smede: Jokum Lind Jensen og Roar Helweg Clod. Trækul
2009/1 Brynjeringe, Thorsbjerg NM 19503
2009/2 Brynjeringe, Hedegård HOM 151x1954

Forsøg HAFF 14/10 smed: Markus Hvass. Trækul.
2010/1 Barre, 243 g
2010/2 Saks, Rosenholmvej HEM 2235x6
2010/3 Kniv, NM C 22010 Gamst

Smedens Rum: Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor a...

Smedens Rum: Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor a...: Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor arbejdet med Arkæologiske Skrifter 11, der er arbejdsrapporten fra semineret Smedens Rum I...

Og der er også godt nyt om Smedens Rum 2 og 3... vi mangler kun få artikler og flere er endda sendt til fagfællebedømmelse

Så er der godt nyt fra publiceringsfronten, hvor arbejdet med Arkæologiske Skrifter 11, der er arbejdsrapporten fra semineret Smedens Rum IV, går godt.

Morten Ravn er i gang med at få illustrationer og tekst til at passe sammen og derefter sendes det hele til Birger Storgaard, der vil læse slutkorrektur på den. Takket være jeres flittige køb af T-shirts - kombineret med et overskud på seminaret - vil vi kunne sætte en produktion i gang til august/september.

Her har I en oversigt over indholdet. Glæd jer til at læse om:

Morten Ravn: Maritime praksisfællesskaber - skabelse af produktionsmåder

Xenia Pauli Jensen: Fra landsbysmed til storproducent - fra lokal til over-regional våbenproduktion i romersk jernalder

Esben Klinker Hansen: Brobyværk Våbenfabrik - Teknologi, fremstillingsprocesser og effektivitet i 1600-tallets danske våbenproduktion

Bernt Rundberget: Østnorsk jernutvinning i sen vikingtid og middelalder - særegen metode og kontrollert overskudd

Jannie Holm Larsen: Ovnskakten - om jernhåndværket og produktionen på Johnsgaard og Hessel

Mette Palm og Jakob Schlein Andersen: Jernudvinding til husbehov? Stumper af jernudvinding fra Niverød i Nordøstsjælland

André Bendix Matthissen: Variationer af jernudvindingsovne i Sønderjylland

Martin Winther Olesen: Hvornår starter dansk jernudvinding? Kulstof-14 dateringer af 13 midtjyske jernudvindingsovne fra ældre jernalder

Nyt fund af smedje fra Thorning



SIM 48/2009 Thorning

Fra smedjen

Grøften

Slagger fra grøften

Delvist hule

og massive.



På årsmødet den 29. maj viste museumsinspektør Peter Mohr Christensen fra Silkeborg Museum en række nye fund af pladser med jernhåndtering. Blandt dem var et spændende fund fra Thorning: en smedje i kombination med en jernudvindingsovn fra middelalderen. Læg mærke til slaggernes form og tværsnit. Det er vist ikke set bedre siden Vattrup!
Alle fotos: PMC, Silkeborg Museum