Gruben i Stude -

Så er BA-projektet om den store grube i Stude begyndt. Ida og Rasmus arbejder med slaggerne i laboratoriet på SAXO-instituttet og ser frem til at fortælle om de foreløbige resultater på workshoppen den 2. november.

Hjemmesiden opdateret!

Så er hjemmesiden opdateret efter vores sommer-pause. Læg mærke til, at vi nu har fået knyttet et par BA-projekt-skrivende studerende til: Ida og Rasmus. De arbejder med anlægget fra Sydvestsjællandsmuseum. Se også de to nye artikler, der er kommet link til.
Næste opdatering er 1. september hvor vi håber at have nyt om efterårets to seminarer!

Rust, Regeneration and Romance: Iron and Steel Landscapes and Cultures

International Conference Announcement and Call for Papers

Ironbridge International Institute for Cultural Heritage, University of Birmingham and The Ironbridge Gorge Museum Trust

Rust, Regeneration and Romance: Iron and Steel Landscapes and Cultures

10-14 July 2013, Ironbridge, UK

For centuries iron and steel have been the fundamental building blocks of modernity. These metals and the technologies, societies and cultures surrounding them have revolutionised the lives of billions of people. From the earliest functional usage of iron in domestic life, to decorative cast iron, from weapons to knives and forks and from the use of high tensile steels in buildings around the world to the stainless steels of space exploration, the transformative power of iron and steel is undeniable. This capacity to transform extends to the landscapes and cultures which have themselves been transformed through the mining, production, processing and consumption of iron and steel. As China and India race to modernise their economies with imported iron and steel, many cities across Europe and North America are still struggling with the decline in production and manufacture. In many parts of Europe former centres of iron and steel production have undergone regeneration and now form part of the tourism economy. Rust has gained currency as part of industrial heritage. Still, in many parts of the developing world, ideas of heritage lie very much in the future, as communities continue to work in the mining of iron ore and the production and fabrication of steel.

This conference seeks to engage in an open multi-disciplinary analysis of iron and steel landscapes and cultures, from the ancient to the modern. It looks toward the legacies of both production and consumption and how these metals have influenced all aspects of social life. We wish to explore the relationships that communities, regions, nations share with iron and steel through its functional use, creative and artistic use and its symbolic use. Indicative questions the conference will address are: How are economies and societies transformed by the extraction and processing of iron? How does the environmental impact and legacy of iron and steel sites shape social and political life? How do governments and communities deal with both the expansion and decline of the iron and steel industries? What are the forms and formats of regeneration for iron and steel landscapes and communities?  To what extent are global communities connected through iron and steel, economically and culturally? How have the landscapes and cultures of iron and steel found expression through various art forms? How are these landscapes managed and understood?

The conference welcomes academics from the widest range of disciplines and wishes to act as a forum for exchange between the sciences, social sciences and the humanities. The conference will draw from anthropology, archaeology, art history, architecture, engineering, ethnology, heritage studies, history, geography, landscape studies, linguistics, metallurgy, museum studies, sociology, tourism studies etc. The conference will take place at the Ironbridge Gorge World Heritage Site.

Indicative themes of interest to the conference include:

 •            Understanding iron and steel landscapes – historic and contemporary perspectives

•             Human – technology relationships

•             Challenges in the presentation and interpretation of iron and steel heritage

•             Touring and tourism in iron and steel landscapes

•             Histories and ethnographies of iron and steel communities - labour relations and working environments

•             Architectural tropes surrounding mining and fabrication

•             Representations of iron and steel cultures in the ‘popular’ media

•             The ‘cultural industries’ (arts, sport, tourism, etc.) in the regeneration of iron and steel communities

•             Languages of steel cities – dialects and territories

•             Symbolic economies of iron and steel - iconography, art and design

Abstracts of 300 words with a clear title should be sent as soon as possible but no later than January 31st 2013 to ironbridge@contacts.bham.ac.uk<mailto:ironbridge@contacts.bham.ac.uk>.

Please be sure to include your full contact details.

Information will be updated on the website http://ironandsteel2013.wordpress.com/.

Kassation af jernudvindingsmateriale efter endt udgravning?

Hvor meget skal der gemmes/tages med hjem til opbevaring på museerne ved udgravninger af jernudvindingsovne ? Kan man overhovedet sætte nogle fornuftige kriterier op? Spørgsmålet opstod, da  min chef forleden kom ind og spurgte hvor meget der, - efter en større udgravning af jernudvindingsovne -  egentligt skulle gemmes? Slagger og jordprøver var nemlig efterhånden begyndte af hobe sig op. Jeg måtte være ham svar skyldig – for hvad skal egentlig gemmes? Selvfølgelig bør der udtages en prøve til metallurgiske undersøgelser, og en jordprøve til makrofossilanalyser, men når disse er taget ud af materialet, hvor meget skal der så opmagasineres til fremtidig forskning?  Personligt synes jeg naturligvis, at det hele skal gemmes, men jeg kan samtidig godt se, at det kommer til at fylde rigtig rigtig meget, hvis alt skal på magasin. På den anden side vil det også være enormt ærgerligt, hvis man om nogle år finder nye måder at analysere slagge på og man så ikke har noget ældre materiale, man kan omtolke. Det er jo i bund og grund unikt forskningsmateriale, der er indsamlet! Samtidigt er det for mit vedkommende vanskeligt at vurdere hvilke slaggestykker, der ved en provisorisk gennemgang af slaggematerialet vil være de rigtige at udtage til gemmerne.  Samme problem som man i øvrigt støder på, når der skal udtages prøver…

Hvad gør I andre? Og hvorfor? Alle bud modtages med glæde!

Venlig hilsen

André

Bundslagge - hvad er det?

"Bundslagge" fra en af jernudvindingsovnene på Blaksmarkvej
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggen" set nedefra, magneten er 20 cm
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggens" brudflade
Foto: M. Nielsen

"Bundslaggens" brudflade tæt på
Foto: M. Nielsen

Nyt fund af jernudvindingsovne - Blaksmarkvej

Indtryk fra en udgravning af ca. 30 slaggegrubeovne på Blaksmarkvej, 7 km nord for Varde. Her har Varde Museum ved et lykkeligt tilfælde fundet ca. 30 - ganske forskellige - bunde af slaggegrubeovne forud for anlæggelsen af en cykelsti. Ovnene er formodentligt bygget tæt på det sted, hvor man hentede myremalmen. Ved udgravningen lægger man stor vægt på - om muligt - at iagttage tegn på procesforløbet, der dannede de store slagger. Museet har i den forbindelse blandt andet lagt mærke til, at den største slagge i mange af ovnene ligger mod vest (er det mon fordi, at de er drevet uden brug af bælge?) Udgravningen varer frem til og med den 9. juli. Alle fotos: M.Nielsen.

Forsøg med smedning i myremalmsjern, Lejre 1992-2010

Jokum Lind Jensen forbereder myremalmsjernet til 2009/1

Efter jeg (Henriette Lyngstrøm) har afleveret manuskriptet til bogen om Robert Thomsen og hans arbejde med udvinding og smedning af myremalmsjern er jeg begyndt at skrive mine egne forsøg fra Lejre 1992-2010 sammen.
I løbet af årene er der smedet 61 genstande, hvor jeg har fulgt jernet i de allerfleste - fra myremalmen blev gravet/vippet op af jorden, mens den blev ristet, udvundet til jern, banket sammen og smedet ud som kopier af knive, nåle, stigbøjler og fiskekroge fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. I 2009 blev jernet trukket. Og trådene bøjet til ringbrynjeringe.
Her er en oversigt.

Kniv smedet i smedeteknik IV,
forlæg for 1992/2 og /3

 Forsøg HAF 05/92 smede: Arne Jouttijärvi og Søren Mainz. Trækul.
1992/1 Kniv, smedeteknik type I, som registreret i FRM S7x90 Birkely
1992/2 Kniv, smedeteknik type IV, som registreret i BMR 1399x1546 Nordre Gødbygård
1992/3 Kniv, smedeteknik type IV, som registreret i BMR 1399x1546 Nordre Gødbygård
1992/4 Kniv, smedeteknik type V, som registreret i VHM 1951-80 Vogn grav 14
1992/5 Kniv, smedeteknik type II, som registreret i LMR 11563x137 Kaagaarden grav CA

De seks forskellige smedeteknikker, der er registreret i
danske jernknive fra jernalder og vikingetid

Forsøg HAF 51/93 smed: Jens Christiansen. Stenkul
1993/1 Kniv, NM C 5280B Kobbeaa grav 3
1993/2 Kniv, NM C 6622 Glasergaard grav 3
1993/3 Kniv, NM C5280A Kobbeaa grav 3
1993/4 Kniv, NM C 2315 Bækkegaard grav 2
1993/5 Kniv, NM C 5919 Lousgaard grav 22 (lille)
1993/6 Kniv, NM C 5918 Lousgaard grav 22 (stor)
1993/7 Kniv, NM C 3224 Bækkegaard grav 8
1993/8 Kniv, SØL 350Cx212-8 og -13 Rytterkær grav 212

1993/5 og /6 kopier af knivene fra Lousgaard grav 22

Forsøg HAF 46/94 smed: Jens Christiansen. Stenkul.
1994/1 Halvmåneformet kniv, VKM j.nr. 1984/415, Erritsø kniv 1
1994/2 Halvmåneformet kniv, VKM j.nr. 1984/415, Erritsø
1994/3 Halvmåneformet kniv, VHM 152/77 Vogn
1994/4 Halvmåneformet kniv, VHM 15031 Baggesvogn Mark
1994/5 Kniv, SKJ 175x77 Lønhøjgårdsvej
1994/6 Kniv, SKJ 175x212 Lønhøjgårdsvej
1994/7 Kniv, VHM 1993-199x63 Idskov
1994/8 Skaftlapkniv, Vogn VHM 1951-80
1994/9 Kniv, NM C 30125 Lejre grav 994/øverst
1994/10 Kniv, LMR 11563x137 Kaagaarden grav CA
1994/11 Stigbøjle, MSS 1704 Ketting grav X


1994/2 kopi af VKM j.nr. 1984/415, Erritsø

1994/12 Stigbøjle, MSS 1704 Ketting grav X

Forsøg HAF 30/98 smed: Aron Hvid. Trækul.
1998/1 Kniv, KHM 135/69 – 0135/69 pr/grav nq 5887e Vendehøj
1998/2 Kniv, KHM 135/69 – 0135/69 aax/grav aaq Vendehøj
1998/3 Halvmåneformet kniv, NM C 26194 Farre grav 6
1998/4 Kniv, NM C 26193 Farre grav 6

Forsøg HAF 12/00 smed: Jens Christiansen. Trækul.
2000/1 Kniv, 22 g
2000/2 Kniv, 12 g



2000/2 Lille hjørneskaftkniv på 12 g

Forsøg HAF 09/02 smed: Aron Hvid. Trækul
2002/1 Nål med ringformet hoved Schwissel (Behrends 1968: Abb. 17:89 &amp; Beilage 4)
2002/2 Nål med spadeformet hoved Schwissel (Behrends 1968: Abb. 17:84 &amp; Beilage 4)
2002/3 Nål med oprullet hoved og kort svanehals smedet som Aare grav 65 (Becker 1961)
2002/4 Nål med ringformet hoved og svanehals Aare grav 52 (Becker 1961).
2002/5 Nål med lille ringformet hoved og lavtsiddende svanehals Aare grav 49 (Becker 1961)
2002/6 Nål med oprullet hoved og højtsiddende svanehals Grarup, høj 6, grav B (Becker 1961)
2002/7 Nål Ris (Becker 1961)
2002/8 Nål med øje Måde (Jørgensen 1978)
2002/9 Nål med øje (Müller 133)
2002/10 Nål med ringformet hoved fra Vejle-egnen (Jensen 1997: fig. 88)
2002/11 Nål med pladeformet hoved Vandet skole grav 7
2002/12 Fiskekrog, Århus Søndervold ABM

2008/8 Kopi af NM C 6732 Dusihøj

Forsøg HAF 17/08, smede: Aron Hvid og Jokum Lind Jensen. Trækul 2008/1 Kniv, SKJ 175x75, A15 2 Lønhøjgårdsvej


2008/2 Kniv, hjørneskaftkniv
2008/3 Kniv, SKJ 175x60 fra A18 Lønhøjgårdsvej
2008/4 Kniv, SKJ 175 fra A 80 Lønhøjgårdsvej
2008/5 Kniv, SKJ 175x122 fra A79 Lønhøjgårdsvej
2008/6 Kniv, SKJ 175x513 Lønhøjgårdsvej
2008/7 Kniv, SKJ 175x513 fra A218 Lønhøjgårdsvej
2008/8 Kniv, NM C6732 Dusihøj
2008/9 Fiskekrog,
2008/10 Kniv, Rebild NM C 26995
2008/11 Kniv, Lønhøjgårdsvej SKJ 175x331
2008/12 Nål med oprullet hovede
2008/13 Kniv, Raskmølle-Eistrup NM C19937

Roar H. Clod trækker tråd af myremalmsjern - 2009/1

Forsøg HAFF 04/09 smede: Jokum Lind Jensen og Roar Helweg Clod. Trækul
2009/1 Brynjeringe, Thorsbjerg NM 19503
2009/2 Brynjeringe, Hedegård HOM 151x1954

Forsøg HAFF 14/10 smed: Markus Hvass. Trækul.
2010/1 Barre, 243 g
2010/2 Saks, Rosenholmvej HEM 2235x6
2010/3 Kniv, NM C 22010 Gamst